Sammenfatningen af evangeliet, som Paulus modtog, er ældre end Første Korintherbrev

Overgivet til ham, før han gav det videre

Da Paulus omkring år 54–55 skriver til menigheden i Korinth, når han det punkt i brevet, hvor alt står på spil – om de døde bliver oprejst – og han begynder ikke med et argument. Han begynder med en opremsning. Han minder korintherne om det budskab, han bragte, da han først kom til dem, og han er præcis med, hvor det kom fra:

Overgive, modtage. Verbparret er antikkens sprog for overlevering – det samme par, han bruger, når han giver ordene om Herrens nadver videre:

Sådan markerede en lærer i det første århundrede stof, der var ældre end ham selv. Paulus fortæller korintherne så klart, som det overhovedet kan siges, at kernen i hans evangelium ikke var hans eget værk. Han havde den et sted fra – og det sted lå så tidligt, at han midt i 50'erne kunne behandle den som gammelt stof.

Navngivne vidner

Sammenfatningen standser ikke ved den tredje dag. Den fortsætter med en liste – og listen er det bemærkelsesværdige, fordi de fleste af dem, der står på den, stadig levede, da Paulus skrev:

Paulus tilføjer, at de fleste af de fem hundrede stadig levede, da han skrev. Bemærkningen kan læses som en måde at holde påstanden åben for undersøgelse på, selv om brevet ikke beretter om nogen sådan undersøgelse. To vidner nævnes ved navn – Kefas og Jakob, Herrens bror – og Paulus siger andetsteds, at han havde mødt dem.

Femten dage i Jerusalem

Hvor skulle en tidligere forfølger have fået en sådan sammenfatning fra? Paulus' egne breve peger selv på en lejlighed. I Galaterbrevet – hvor han endda sværger på det, han skriver – beskriver han sit første besøg i Jerusalem efter Damaskus, tre år senere:

Paulus siger, at han boede hos Kefas i femten dage og også mødte Jakob, Herrens bror. Han siger ikke, hvad de talte om. Sammenfaldet med de navngivne vidner i den modtagne sammenfatning er tankevækkende, men det fastslår ikke, hvornår eller hvor Paulus lærte sammenfatningen.

Hvad der er belagt, og hvad der er rekonstruktion

Paulus siger, at han modtog sammenfatningen og gav den videre; den nævner Kefas, de tolv, mere end fem hundrede mennesker og Jakob, Herrens bror. Et andet sted oplyser Galaterbrevet, at Paulus boede femten dage hos Kefas og mødte Jakob, Herrens bror, tre år efter sin omvendelse. At placere modtagelsen af sammenfatningen under det besøg er en rekonstruktion, for ingen af brevene drager den forbindelse. Formlens nøjagtige afgrænsning, dens præcise alder og dens krav på at være den ældste kristne trosbekendelse er fortsat omdiskuteret.

Som minimum er sammenfatningen ældre end Første Korintherbrev: midt i 50'erne fremstiller Paulus den som stof, han havde modtaget og allerede givet videre til korintherne. Dens tidligere oprindelse og navngivne vidner adskiller den fra en påstand, der først blev formuleret til dette brev, selv om tidspunktet og omstændighederne for dens tilblivelse ikke kan fastslås med sikkerhed. Forskellen betyder noget, fordi en modtaget formel og et nyformuleret argument rummer forskellige kronologiske påstande. Brevet understøtter den første beskrivelse, men daterer ikke hvert trin, før stoffet nåede Korinth. Vidnelisten kan derfor drøftes som tidligt stof uden at blive knyttet til et møde, som kilderne ikke nævner.

Følg selv ruten

Besøget i Jerusalem er en del af fortællingen: Barnabas præsenterede Paulus for de troende, og Paulus siger senere, at han boede hos Kefas i femten dage og også mødte Jakob, Herrens bror. Ingen af brevene siger, at Paulus modtog sammenfatningen under det besøg. Første Korintherbrev bevarer den senere som stof, der efter Paulus' eget udsagn var modtaget og givet videre, så den mulige forbindelse forbliver en rekonstruktion.