Brevguide · ca. år 60–62
Filemonbrevet
Filemonbrevet bør læses som et brev til et bestemt fællesskab, før det reduceres til en samling løsrevne citater.
Direkte svar
Hvorfor skrev Paulus Filemonbrevet, og hvad diskuteres der om dets baggrund eller forfatterskab?
Filemonbrevet er en personlig appel fra en fængslet Paulus, der beder Filemon om at tage imod Onesimos som en elsket bror i troens husstand.
Brevet giver ingen fuldstændig fortælling om Onesimos' tidligere forhold til Filemon, så senere rekonstruktioner må være tilbageholdende.
- Datering
- ca. år 60–62
- Sted
- Rom ca. år 60–62 er den viste traditionelle fangenskabskronologi, ofte knyttet til Kolossenserbrevet gennem fælles navne og netværket i brevets slutning.
Sikkerhed Udledt
Browns romerske tidsramme er årene 61–63; også Efesos og Cæsarea er blevet foreslået, og brevet nævner ikke fængselsbyen.Sikkerhed Udledt
Browns romerske tidsramme er årene 61–63; også Efesos og Cæsarea er blevet foreslået, og brevet nævner ikke fængselsbyen.Brevet er rettet til Filemon, Appia, Arkippus og menigheden i deres hus, så appellen er både personlig og fælles.
Paulus appellerer til en forvandlet modtagelse af Onesimos og grunder sin overtalelse på forsoning og fælles tilhørsforhold i stedet for at give en direkte befaling.
Paulus' sørejse til Rom og skibbruddet
Husarresten i Rom i Apostlenes Gerninger giver den traditionelle fortællemæssige ramme, mens Kolossenserbrevet har fælles navne, der gør et fælles fangenskab plausibelt.
Før og efter
- Fastslået
- Udledt
- Usikkert
ca. år 59/60
Stormen og skibbruddet: alle 276 om bord overlever; slangebiddet og helbredelserne på Malta.
Malta
Fastslåetca. år 60
Fra Malta til Italien og ad Via Appia op til Rom; brødrene og søstrene kommer ham i møde.
Malta · Syrakus · Rhegion · Puteoli · Forum Appii · Tres Tabernae · Rom
Fastslåetca. år 60–62
Apostlenes Gerninger slutter med Paulus i husarrest i Rom. Placeringen af de fangenskabsbreve, der traditionelt forbindes med denne periode, bygger på rekonstruktioner og er ikke noget, Apostlenes Gerninger selv siger.
Rom
Fastslåetca. år 60–62
I Filemonbrevet står der, at Paulus sender Onesimos tilbage til Filemon. Navne, der også forekommer i Kolossenserbrevet, tyder på en sammenhæng, men beviser hverken en fælles overbringelse, en fuldført rejserute eller en fængselsby.
Udledtca. år 60–62
Efeserbrevet sætter fællesskabet med Kristus og enheden mellem jøder og hedninger i centrum; om Paulus selv har skrevet brevet, er omstridt, og hvem det var bestemt for, og hvor fængslet lå, diskuteres.
Udledtca. år 60–62
Filipperbrevet viser fangenskabet som noget, der fremmer evangeliet, og indeholder Kristushymnen; hvor fangenskabet fandt sted, diskuteres.
Udledt
- Maltaca. år 59/60
- Malta · Syrakus · Rhegion · Puteoli · Forum Appii · Tres Tabernae · Romca. år 60
- Romca. år 60–62
- I Filemonbrevet står der, at Paulus sender Onesimos tilbage til Filemon. Navne, der også forekommer i Kolossenserbrevet, tyder på en sammenhæng, men beviser hverken en fælles overbringelse, en fuldført rejserute eller en fængselsby.ca. år 60–62
- Efeserbrevet sætter fællesskabet med Kristus og enheden mellem jøder og hedninger i centrum; om Paulus selv har skrevet brevet, er omstridt, og hvem det var bestemt for, og hvor fængslet lå, diskuteres.ca. år 60–62
- Filipperbrevet viser fangenskabet som noget, der fremmer evangeliet, og indeholder Kristushymnen; hvor fangenskabet fandt sted, diskuteres.ca. år 60–62
Hvad teksten fastslår
Filemonbrevet er en personlig appel fra en fængslet Paulus, der beder Filemon om at tage imod Onesimos som en elsket bror i troens husstand.
Filemonbrevet 1,1–7 · Filemonbrevet 1,8–21Brevet giver ingen fuldstændig fortælling om Onesimos' tidligere forhold til Filemon, så senere rekonstruktioner må være tilbageholdende.
Brevet er rettet til Filemon, Appia, Arkippus og menigheden i deres hus, så appellen er både personlig og fælles.
Filemonbrevet 1,1–7 · Filemonbrevet 1,22–24Husmenighedens præcise sted nævnes ikke i selve Filemonbrevet.
Paulus appellerer til en forvandlet modtagelse af Onesimos og grunder sin overtalelse på forsoning og fælles tilhørsforhold i stedet for at give en direkte befaling.
Filemonbrevet 1,8–21 · Filemonbrevet 1,1–7Brevet fortæller ikke udtrykkeligt, om Onesimos var flygtet, hvordan han mødte Paulus, eller hvad der skete efter overbringelsen.
Paulus, Filemon, Onesimos, Appia, Arkippus og Epafras udgør et lille, men levende netværk i adressen og slutningshilsenerne.
Filemonbrevet 1,22–24 · Filemonbrevet 1,1–7 · Filemonbrevet 1,1.9–10.22–24Personerne, der nævnes, gør relationer synlige, men udfylder ikke Onesimos' uoplyste forhistorie.
Den traditionelle fangenskabsramme i Rom diskuteres fortsat sammen med forslag om Efesos og Cæsarea.
Filemonbrevet 1,1.9–10.22–24Det fælles netværk med Kolossenserbrevet støtter en forbindelse, men beviser ikke en bestemt fængselsby.
Personer og steder
- Paulusfængslet forfatter
- Filemonmodtager af Paulus' appel
- Onesimosperson, som Paulus anbefaler til Filemon
- Appianavngiven modtager i husmenigheden
- Arkippusnavngiven medarbejder
- Epafrasmedarbejder, der nævnes i slutningshilsenerne
Rom · Efesos · Cæsarea
Førende rekonstruktion
Rom ca. år 60–62 er den viste traditionelle fangenskabskronologi, ofte knyttet til Kolossenserbrevet gennem fælles navne og netværket i brevets slutning.
Filemonbrevet 1,1.9–10.22–24Browns romerske tidsramme er årene 61–63; også Efesos og Cæsarea er blevet foreslået, og brevet nævner ikke fængselsbyen.
Andre holdbare læsninger
Et fangenskab i Efesos eller Cæsarea
Nogle forskere foreslår Efesos eller Cæsarea frem for Rom som fangenskabet bag Filemonbrevet og den beslægtede brevveksling.
Rejseafstand, datering og fangenskabsbrevenes rækkefølge flytter sig, men brevets appel for Onesimos forbliver den samme.
UdledtHvorfor læsningerne er forskellige Filemonbrevet regnes almindeligvis for et ubestridt brev fra Paulus. Paulus skriver som fange om Onesimos til Filemon og hans medarbejdere. Rom er det traditionelle fangenskabssted, men også Efesos og Cæsarea er blevet foreslået.
Kilder
Primærtekster
- Fra Romerbrevet til Filemonbrevet, den autoriserede oversættelse fra 1992. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Stederne angives her kun som henvisninger; læs videre på bibelen.dk.Paulus' breve
- Apostlenes Gerninger 7–28, den autoriserede oversættelse fra 1992. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Stederne angives her kun som henvisninger; læs videre på bibelen.dk.Apostlenes Gerninger
Forskning
- Raymond E. Brown, An Introduction to the New Testament (Doubleday, 1997).
- Kapitel 21, »Filemonbrevet«, »Generel analyse af budskabet«Dette afsnit giver et overblik over de relevante forskningspositioner.
- Kapitel 21, »Filemonbrevet«, »Hvorfra og hvornår?«Dette afsnit giver et overblik over de relevante forskningspositioner.
- Kapitel 21, »Filemonbrevet«, »Baggrunden«Dette afsnit giver et overblik over de relevante forskningspositioner.
- Projektets kronologi med 67 punkter, som sammenholder Apostlenes Gerninger og brevene og udtrykkeligt markerer diskuterede dateringer som sådanne.
- Jerome Murphy-O’Connor, Paul: A Critical Life (Oxford University Press, 1996).
- Kapitel 1, »Den kronologiske ramme«, »Belæggene fra Paulus' breve« og »Belæggene fra Apostlenes Gerninger«Dette afsnit giver forskningsmæssige overvejelser til en forsigtig vurdering af den viste konklusion.
Udgave v1.2.0-evidence.20260902.4
- v1.2.0-evidence.20260902.4 ·
Til undervisning
En kort, kildebevidst måde at præsentere dette brev på i en klasse, en studiegruppe eller ved egen læsning.
En undervisningsplan på ti minutter
- Filemonbrevet er en personlig appel fra en fængslet Paulus, der beder Filemon om at tage imod Onesimos som en elsket bror i troens husstand.
- Den traditionelle kronologi samler Filemonbrevet med Kolossenserbrevet under fangenskabet efter ankomsten til Rom og før rekonstruktionerne af pastoralbrevene i tiden efter Apostlenes Gerninger.
- Rom ca. år 60–62 er den viste traditionelle fangenskabskronologi, ofte knyttet til Kolossenserbrevet gennem fælles navne og netværket i brevets slutning.
- Nogle forskere foreslår Efesos eller Cæsarea frem for Rom som fangenskabet bag Filemonbrevet og den beslægtede brevveksling.
Spørgsmål til samtale
- Hvorfor blev dette brev skrevet?
- Hvad står fast, og hvor er omhyggelige læsere uenige?
Udgave v1.2.0-evidence.20260902.4 · Genbrug og kildeangivelse · PaulineLetters.com
- Datering
- ca. år 60–62
- Skrevet fra
- Traditionelt Rom (fangenskabsstedet omdiskuteret)
- Forfatterskab
- Almindeligt anerkendt som paulinsk
- Sikkerhed om baggrunden
- Rom, ca. år 60–62 (fængslets placering omdiskuteret)
- Nøglevers
Indlæser…
Filemonbrevet 1,16 · Bibelen 1992Den autoriserede oversættelse © Det Danske Bibelselskab 1992Læs videre på bibelen.dk - Ældste viste tekstvidne
- Codex Sinaiticus, ca. år 350
Anledning og argument
Et personligt brev, der beder Filemon om at tage imod Onesimos, der havde været væk fra ham, som en bror.
Filemonbrevet er stilet til Filemon, Appia, Arkippus og menigheden i deres hus. Paulus kalder Onesimos sit barn og sit eget hjerte. Brevet fortæller hverken om Onesimos' tidligere adskillelse, hans juridiske status, en forseelse, hans rute eller hvordan han kom til Paulus; »bortløben slave« er en senere rekonstruktion, ikke noget, brevet selv fortæller.
Paulus skriver, at han kunne befale, hvad der er passende, men i stedet appellerer på grundlag af kærligheden. Han skriver, at han sender Onesimos, som han kalder sit eget hjerte, tilbage til Filemon. Han beder Filemon tage imod ham, som han ville tage imod Paulus, og tilbyder at føre enhver uret eller gæld over på sin egen regning.
Guiden placerer Filemonbrevet ved siden af rejsekronologien, fordi brevets navne, planer, konflikter og hilsener hører hjemme i et levende netværk. Nøgleverset, Filemonbrevet 1,16, læses som en del af denne større bevægelse i stedet for at blive fremstillet som et løsrevet slogan.
Kronologi og tekstvidne
Appellen har moralsk vægt, men afskaffer ikke direkte slaveriet. Den beder om, at Onesimos bliver taget imod som en elsket bror og ikke længere kun som slave; den fortæller ikke, hvordan det gik juridisk, eller hvilke sociale vilkår forholdet i øvrigt havde. Dens moralske kraft ligger i appellens sprog om slægtskab og modtagelse, også hvor brevet lader det praktiske udfald være ufortalt.
Navnene i slutningshilsenerne overlapper med Kolossenserbrevet, der nævner Tykikos og Onesimos sammen og kalder Onesimos trofast og elsket. Overlappet tyder på en forbindelse, men beviser hverken én samlet afsendelse, én rute eller én fangenskabsby. Rom omkring år 60–62 er den traditionelle ramme om fangenskabet; Efesos og Cæsarea er fortsat alternativer. Sådanne spørgsmål handler om, hvordan brevvekslingen blev bevaret og læst; sammenfaldende navne kan ikke besvare dem ved at blive gjort til en rejserute. Tavsheden er væsentlig.
Codex Sinaiticus er det tekstvidne, der er afbildet for dette brev. Det dateres til ca. år 350 og er knyttet til British Library i London. Det samme billede af Codex Sinaiticus bruges også for andre breve. Billedet dokumenterer, at teksten er overleveret i denne håndskriftstradition; det beviser ikke den foreslåede datering eller det foreslåede affattelsessted.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev Filemonbrevet skrevet?
Omkring år 60–62 i en traditionel rekonstruktion med fangenskab i Rom; Efesos og Cæsarea er alternativer. At navnene overlapper med Kolossenserbrevet, tyder på en forbindelse, men godtgør ikke, at brevene blev sendt af sted sammen.
Hvem var Onesimos?
Onesimos er den person, Paulus kalder sit barn og sit eget hjerte. Paulus skriver, at han sender ham tilbage til Filemon, men brevet forklarer hverken den tidligere adskillelse, hans juridiske status, en eventuel forseelse eller hans rute.
Fordømmer Filemonbrevet slaveriet?
Ikke direkte. Filemonbrevet beder om, at Onesimos bliver taget imod som en elsket bror og ikke længere kun som slave; det fortæller ikke, hvordan sagen endte juridisk, og afklarer ikke alle de sociale følger.
Hvorfor står så kort et brev i Bibelen?
Fordi det anvender partnerskab, gæld, slægtskab og forsoning på ét bestemt, navngivet forhold; at kalde det en »privat ejendomstvist« er at påstå mere om de juridiske kendsgerninger, end brevet fortæller.
Litteratur og kilder
- Fra Romerbrevet til Filemonbrevet, den autoriserede oversættelse fra 1992. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Stederne angives her kun som henvisninger; læs videre på bibelen.dk. Se kilden
- Projektets kronologi med 67 punkter, som sammenholder Apostlenes Gerninger og brevene og udtrykkeligt markerer diskuterede dateringer som sådanne.
- Oplysninger om Papyrus 46 og Codex Sinaiticus, om opbevaringssteder, billedkilder og rettigheder i håndskriftregistret fra projektet Paulusbrevene.
- Raymond E. Brown, An Introduction to the New Testament (Doubleday, 1997).
- E. P. Sanders, Paul: The Apostle’s Life, Letters, and Thought (Fortress Press, 2015).