Brevguide · ca. år 60–62
Efeserbrevet
Efeserbrevet bør læses som et brev til et bestemt fællesskab, før det reduceres til en samling løsrevne citater.
Direkte svar
Hvilken situation er Efeserbrevet skrevet til, og hvad diskuteres der om dets baggrund eller forfatterskab?
Efeserbrevet fremstiller menigheden som et forsonet folk i Kristus, især ved at jøder og hedninger forenes til én ny menneskehed.
Henvendelsens bredde gør det svært at vide, om skriftet begyndte som et brev til én by eller cirkulerede bredere.
- Datering
- ca. år 60–62
- Sted
- Traditionelt Rom (forfatterskab og baggrund omdiskuteret)
Sikkerhed Udledt
Rom, Cæsarea og Efesos er alle blevet foreslået, og selve bestemmelsesstedet »i Efesos« er tekstligt usikkert i nogle tidlige tekstvidner.Sikkerhed Udledt
Rom, Cæsarea og Efesos er alle blevet foreslået, og selve bestemmelsesstedet »i Efesos« er tekstligt usikkert i nogle tidlige tekstvidner.Brevets tiltænkte læsere er overvejende hedningekristne, som lærer at forstå deres nye fælles liv med Israel i Kristus.
Brevet kalder sine læsere til at leve den forsoning, det beskriver, gennem enhed, modenhed, sandfærdighed, gensidig omsorg og modstand mod ødelæggende magter.
Paulus' sørejse til Rom og skibbruddet
Et fangenskab i Rom passer som traditionelt sammenligningspunkt til slutningen af Apostlenes Gerninger, og Tykikos forbinder Efeserbrevet med netværket omkring Kolossæ.
Før og efter
- Fastslået
- Udledt
- Usikkert
ca. år 59/60
Stormen og skibbruddet: alle 276 om bord overlever; slangebiddet og helbredelserne på Malta.
Malta
Fastslåetca. år 60
Fra Malta til Italien og ad Via Appia op til Rom; brødrene og søstrene kommer ham i møde.
Malta · Syrakus · Rhegion · Puteoli · Forum Appii · Tres Tabernae · Rom
Fastslåetca. år 60–62
Apostlenes Gerninger slutter med Paulus i husarrest i Rom. Placeringen af de fangenskabsbreve, der traditionelt forbindes med denne periode, bygger på rekonstruktioner og er ikke noget, Apostlenes Gerninger selv siger.
Rom
Fastslåetca. år 60–62
I Filemonbrevet står der, at Paulus sender Onesimos tilbage til Filemon. Navne, der også forekommer i Kolossenserbrevet, tyder på en sammenhæng, men beviser hverken en fælles overbringelse, en fuldført rejserute eller en fængselsby.
Udledtca. år 60–62
Efeserbrevet sætter fællesskabet med Kristus og enheden mellem jøder og hedninger i centrum; om Paulus selv har skrevet brevet, er omstridt, og hvem det var bestemt for, og hvor fængslet lå, diskuteres.
Udledtca. år 60–62
Filipperbrevet viser fangenskabet som noget, der fremmer evangeliet, og indeholder Kristushymnen; hvor fangenskabet fandt sted, diskuteres.
Udledt
- Maltaca. år 59/60
- Malta · Syrakus · Rhegion · Puteoli · Forum Appii · Tres Tabernae · Romca. år 60
- Romca. år 60–62
- I Filemonbrevet står der, at Paulus sender Onesimos tilbage til Filemon. Navne, der også forekommer i Kolossenserbrevet, tyder på en sammenhæng, men beviser hverken en fælles overbringelse, en fuldført rejserute eller en fængselsby.ca. år 60–62
- Efeserbrevet sætter fællesskabet med Kristus og enheden mellem jøder og hedninger i centrum; om Paulus selv har skrevet brevet, er omstridt, og hvem det var bestemt for, og hvor fængslet lå, diskuteres.ca. år 60–62
- Filipperbrevet viser fangenskabet som noget, der fremmer evangeliet, og indeholder Kristushymnen; hvor fangenskabet fandt sted, diskuteres.ca. år 60–62
Hvad teksten fastslår
Efeserbrevet fremstiller menigheden som et forsonet folk i Kristus, især ved at jøder og hedninger forenes til én ny menneskehed.
Efeserbrevet 1,1–2; 2,11–22 · Efeserbrevet 4,1–16; 5,1–6,20Henvendelsens bredde gør det svært at vide, om skriftet begyndte som et brev til én by eller cirkulerede bredere.
Brevets tiltænkte læsere er overvejende hedningekristne, som lærer at forstå deres nye fælles liv med Israel i Kristus.
Efeserbrevet 1,1–2; 2,11–22 · Efeserbrevet 6,21–22Om brevet kun var rettet til Efesos eller cirkulerede blandt flere menigheder, diskuteres fortsat.
Brevet kalder sine læsere til at leve den forsoning, det beskriver, gennem enhed, modenhed, sandfærdighed, gensidig omsorg og modstand mod ødelæggende magter.
Efeserbrevet 4,1–16; 5,1–6,20 · Efeserbrevet 1,1–2; 2,11–22Formålet er mindre knyttet til en enkelt nødsituation end i mange paulinske breve, hvilket begrænser rekonstruktionen af en bestemt lokal krise.
Brevet fremstiller Paulus som fængslet afsender og nævner Tykikos i afslutningen, mens forsoningen mellem jøder og hedninger udgør dets centrale sociale geografi.
Efeserbrevet 6,21–22 · Efeserbrevet 1,1–2; 2,11–22 · Efeserbrevet 3,1; 6,20–22Det historiske forhold mellem en navngiven by og den bredere modtagerkreds er usikkert.
Direkte paulinsk forfatterskab og bestemmelsessted diskuteres indgående; den traditionelle ramme i Rom er fortsat en rekonstruktion med forbehold og ikke et afgjort resultat.
Efeserbrevet 3,1; 6,20–22En af Paulus' nære medarbejdere som forfatter og et rundbrev til flere menigheder er seriøse forslag; fangenskabets ramme er fortsat en særskilt rekonstruktion.
Personer og steder
- Paulusnavngiven forfatter ifølge den traditionelle læsning
- Tykikosbudbringer, der forbindes med brevets afslutning
- Hedningerlæsere, der tiltales som tidligere udenforstående, som nu er bragt nær
Rom · Efesos · Cæsarea
Førende rekonstruktion
Den viste traditionelle rekonstruktion placerer Efeserbrevet i Rom ca. år 60–62 og sammenligner det med den romerske husarrest i Apostlenes Gerninger.
Efeserbrevet 3,1; 6,20–22Rom, Cæsarea og Efesos er alle blevet foreslået, og selve bestemmelsesstedet »i Efesos« er tekstligt usikkert i nogle tidlige tekstvidner.
Andre holdbare læsninger
Skrevet af en af Paulus' medarbejdere
Mange forskere tilskriver Efeserbrevet en af Paulus' nære medarbejdere, der viderefører og udbygger temaer fra de ubestridte breve.
Brevet læses som et senere værk i paulinsk tradition snarere end som et direkte brev fra Paulus.
UdledtEt rundbrev
At »i Efesos« mangler i nogle tidlige tekstvidner, støtter en læsning af Efeserbrevet som et rundbrev til flere menigheder.
Efesos er fortsat en vigtig forbindelse, men ikke nødvendigvis det eneste oprindelige bestemmelsessted.
UdledtHvorfor læsningerne er forskellige Efeserbrevet hører til det traditionelle paulinske brevkorpus, men forfatterskabet er stærkt omstridt på grund af ordforråd, stil og brevets udbyggede fremstilling af menigheden. Forslagene spænder fra Paulus i romersk fangenskab til en nær medarbejder, der skrev i hans navn eller tradition.
Kilder
Primærtekster
- Fra Romerbrevet til Filemonbrevet, den autoriserede oversættelse fra 1992. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Stederne angives her kun som henvisninger; læs videre på bibelen.dk.Paulus' breve
- Apostlenes Gerninger 7–28, den autoriserede oversættelse fra 1992. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Stederne angives her kun som henvisninger; læs videre på bibelen.dk.Apostlenes Gerninger
Forskning
- Raymond E. Brown, An Introduction to the New Testament (Doubleday, 1997).
- Kapitel 28, »Efeserbrevet«, »Generel analyse af budskabet«Dette afsnit giver et overblik over de relevante forskningspositioner.
- Kapitel 28, »Efeserbrevet«, »Til hvem og af hvem?«Dette afsnit giver et overblik over de relevante forskningspositioner.
- Projektets kronologi med 67 punkter, som sammenholder Apostlenes Gerninger og brevene og udtrykkeligt markerer diskuterede dateringer som sådanne.
- Jerome Murphy-O’Connor, Paul: A Critical Life (Oxford University Press, 1996).
- Kapitel 1, »Den kronologiske ramme«, »Belæggene fra Paulus' breve« og »Belæggene fra Apostlenes Gerninger«Dette afsnit giver forskningsmæssige overvejelser til en forsigtig vurdering af den viste konklusion.
Udgave v1.2.0-evidence.20260902.4
- v1.2.0-evidence.20260902.4 ·
Til undervisning
En kort, kildebevidst måde at præsentere dette brev på i en klasse, en studiegruppe eller ved egen læsning.
En undervisningsplan på ti minutter
- Efeserbrevet fremstiller menigheden som et forsonet folk i Kristus, især ved at jøder og hedninger forenes til én ny menneskehed.
- Den traditionelle placering kommer efter ankomsten til Rom og står i gruppen af fangenskabsbreve sammen med Kolossenserbrevet, Filemonbrevet og Filipperbrevet.
- Den viste traditionelle rekonstruktion placerer Efeserbrevet i Rom ca. år 60–62 og sammenligner det med den romerske husarrest i Apostlenes Gerninger.
- Mange forskere tilskriver Efeserbrevet en af Paulus' nære medarbejdere, der viderefører og udbygger temaer fra de ubestridte breve.
Spørgsmål til samtale
- Hvorfor blev dette brev skrevet?
- Hvad står fast, og hvor er omhyggelige læsere uenige?
Udgave v1.2.0-evidence.20260902.4 · Genbrug og kildeangivelse · PaulineLetters.com
- Datering
- ca. år 60–62
- Skrevet fra
- Traditionelt Rom (forfatterskab og baggrund omdiskuteret)
- Forfatterskab
- Direkte paulinsk forfatterskab i høj grad omdiskuteret
- Sikkerhed om baggrunden
- Rom, ca. år 60–62 (traditionelt; modtagere og baggrund omdiskuteret)
- Nøglevers
Indlæser…
Efeserbrevet 2,8 · Bibelen 1992Den autoriserede oversættelse © Det Danske Bibelselskab 1992Læs videre på bibelen.dk - Ældste viste tekstvidne
- Papyrus 46, ca. år 200
Anledning og argument
Et rundbrev om menigheden som én ny menneskehed i Kristus.
Efeserbrevet begynder med en storslået lovprisning og ikke med en beretning om en akut krise. Den indledende bevægelse beskriver de troende som udvalgte, adopterede, forløste og beseglede i Kristus og gør derefter nåden til en ny måde at se deres fælles liv på. Den velkendte udtalelse om frelse af nåde ved tro fortsætter direkte i en påstand om mennesker, der er skabt til gode gerninger; gave og kald hører sammen.
Brevets centrale sociale påstand drejer sig om jøder og hedninger. Kristus har nedbrudt fjendskabet, gjort de to til én ny menneskehed og dannet en husstand og et tempel, hvor de, der før stod udenfor, hører til. Efeserbrevet udfolder denne enhed gennem billeder af legeme, bygning, brud og en moden menneskehed. Menigheden behandles ikke som en privat samling af frelste enkeltpersoner, men som det synlige sted, hvor forsoningen skal tage form i fællesskabet.
Guiden placerer Efeserbrevet ved siden af rejsekronologien, fordi brevets navne, planer, konflikter og hilsener hører hjemme i et levende netværk. Nøgleverset, Efeserbrevet 2,8, læses som en del af denne større bevægelse i stedet for at blive fremstillet som et løsrevet slogan.
Kronologi og tekstvidne
Anden halvdel opfordrer gentagne gange læserne til at leve på en måde, der svarer til dette kald: med tålmodighed, sandfærdighed, omsorg for hinanden, seksuel integritet, klog tilbedelse og modstand mod ødelæggende magter. Brevets hustavle hører hjemme i en antik, hierarkisk verden og kræver omhyggelig fortolkning, især hvor senere læsere har brugt den til at give undertrykkelse religiøs legitimitet. Billedet af rustningen til sidst omtolker kampen som sandhed, retfærdighed, fred, tro, frelse og bøn i stedet for vold mod menneskelige fjender.
Både modtagere og forfatterskab er usikre. Nogle tidlige håndskrifter mangler ordene »i Efesos« i indledningens hilsen, og brevet er mere generelt formuleret end en korrespondance med et fællesskab, Paulus havde kendt i årevis; det støtter forslag om, at det cirkulerede mellem flere menigheder. Romersk fangenskab omkring år 60–62 er den traditionelle ramme. Ordforråd, stil og den udbyggede fremstilling af menigheden får mange forskere til at foreslå en af Paulus' nære medarbejdere som forfatter, mens andre forsvarer, at Paulus selv skrev brevet sammen med medarbejdere.
Papyrus 46 (P46) er det tekstvidne, der er afbildet for dette brev. Det dateres til ca. år 200 og er knyttet til University of Michigan Library. Brevets tekst ses på billedet. Billedet dokumenterer, at teksten er overleveret i denne håndskriftstradition; det beviser ikke den foreslåede datering eller det foreslåede affattelsessted.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev Efeserbrevet skrevet?
Den traditionelle datering er omkring år 60–62, under romersk fangenskab. Hvis brevet ikke er skrevet af Paulus selv, vil det være skrevet senere, og det er en af grundene til, at dateringen her angives med forbehold.
Hvem skrev Efeserbrevet?
Det er omstridt. Ordforråd, sætningsstil og en udbygget fremstilling af menigheden får mange forskere til at foreslå en af Paulus' nære medarbejdere, der skrev i hans navn og tradition; andre forsvarer, at Paulus selv affattede brevet med hjælp fra medarbejdere. Dette projekt redegør for uenigheden i stedet for at afgøre den.
Blev Efeserbrevet sendt til Efesos?
Måske ikke – eller ikke kun. Nogle tidlige håndskrifter mangler ordene »i Efesos« i indledningens hilsen, og brevet er mere generelt formuleret end en korrespondance med et fællesskab, Paulus havde kendt i årevis. Det støtter tanken om, at det cirkulerede mellem flere menigheder.
Hvad handler Efeserbrevet om?
At Kristus har nedbrudt fjendskabet mellem jøde og hedning og skabt én ny menneskehed. Den kendte sætning om frelse af nåde ved tro fører direkte videre til en påstand om mennesker, der er skabt til gode gerninger; gave og kald adskilles ikke.
Litteratur og kilder
- Fra Romerbrevet til Filemonbrevet, den autoriserede oversættelse fra 1992. Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. Stederne angives her kun som henvisninger; læs videre på bibelen.dk. Se kilden
- Projektets kronologi med 67 punkter, som sammenholder Apostlenes Gerninger og brevene og udtrykkeligt markerer diskuterede dateringer som sådanne.
- Oplysninger om Papyrus 46 og Codex Sinaiticus, om opbevaringssteder, billedkilder og rettigheder i håndskriftregistret fra projektet Paulusbrevene.
- Raymond E. Brown, An Introduction to the New Testament (Doubleday, 1997).
- E. P. Sanders, Paul: The Apostle’s Life, Letters, and Thought (Fortress Press, 2015).