Hvordan omformer Guds barmhjertighed i Kristus tro, tilhørsforhold og hverdagsliv?
Romerbrevet udlægger Guds frelsende retfærdighed ved Jesus Kristus og kalder jødekristne og hedningekristne til at leve sammen i dens lys. Paulus følger tråden fra menneskets nød over retfærdiggørelsen ved tro, livet i Ånden og Guds trofasthed mod Israel til den praktiske kærlighed. Læs hele bevægelsen: brevets teologiske tankegang forbereder et fællesskab på at tage imod hinanden og få del i evangeliets mission.
Romerbrevet 1,1–3,20 · Romerbrevet 3,21–4,25 · Romerbrevet 5,1–8,39 · Romerbrevet 9,1–11,36 · Romerbrevet 12,1–13,14 · Romerbrevet 14,1–15,13 · Romerbrevet 15,14–16,27
Læs brevet i dets sammenhæng
Paulus skriver til de troende i Rom, før han besøger dem. Hans planer om at bringe hjælp til Jerusalem og derefter rejse mod vest placerer brevet mod slutningen af den tredje missionsrejse, som regel i sidste halvdel af 50'erne; at brevet blev skrevet i Korinth, er en velbegrundet rekonstruktion snarere end en udtrykkelig angivelse i brevet. At Paulus selv har skrevet det, er bredt anerkendt. Hilsenerne viser et netværk af kvinder og mænd, hvis arbejde hører med til brevets historie.
Romerbrevet 1,1–15 · Romerbrevet 15,22–16,23
Kilder: Romans · An Introduction to the New Testament
Følg tankegangen
Tankegangen bevæger sig fra synd og dom til nåde, forsoning og nyt liv. Kapitel 9–11 spørger, hvordan Guds løfter til Israel fortsat er til at stole på; kapitlerne er en væsentlig del af argumentationen, ikke en afbrydelse. Kapitel 12–16 omsætter barmhjertigheden til gudstjeneste, ansvar i samfundet, gæstfrihed og fælles mission. Kristne er uenige om udvælgelsen og Israels fremtid, men Paulus' advarsel mod hovmod blandt hedningekristne er ikke til at tage fejl af.
Romerbrevet 1,16–17 · Romerbrevet 8,1–39 · Romerbrevet 11,17–36 · Romerbrevet 12,1–2
Kilder: Romans
Studiesamlinger
01Evangeliet og vores fælles nød
Romerbrevet 1,1–3,20
Paulus forkynder evangeliet og konfronterer afgudsdyrkelse, forvrænget begær, fordømmelsessyge og hykleri. Læs videre fra kapitel 1 ind i kapitel 2: den, der anklager andre, går ikke selv fri. Den klassiske kristne lære om seksualitet læser 1,26–27 som en afvisning af seksuelle forhold mellem personer af samme køn; den bredere argumentation afslører, at alle har brug for barmhjertighed, og forbyder foragt.
Til eftertanke Hvordan leder Paulus læseren bort fra at dømme andre og hen imod at se på sit eget ansvar over for Gud?
Gem, hvor jeg er nået til02Nåde, tro og Abraham
Romerbrevet 3,21–4,25
Guds frelsende handling i Kristus udelukker enhver selvros. Abraham viser troen før omskærelsen og åbner dermed drøftelsen for både jødekristne og hedningekristne. Retfærdiggørelsen handler om at blive bragt i det rette forhold til Gud; de kristne traditioner er uenige om, præcis hvordan den forholder sig til den indre fornyelse, men er enige om, at frelsen afhænger af Guds nåde og ikke af selvtilstrækkelighed.
Til eftertanke Hvorfor har Abrahams historie betydning for, hvem der kan høre til, og hvilken form for selvros udelukker Paulus?
Gem, hvor jeg er nået til03Forsoning og liv i Ånden
Romerbrevet 5,1–8,39
Freden med Gud fører videre til sammenligningen mellem Adam og Kristus, deltagelsen i Kristus gennem dåben, kampen mod synden og Åndens livgivende værk. Paulus' behandling af loven gør hverken det onde godt eller helligheden valgfri. Barnekåret og håbet om opstandelsen sætter lidelsen ind i en større ramme; Åndens hjælp er ikke et løfte om et let liv.
Til eftertanke Hvad ændrer sig fra slaveriet under synden til livet i Ånden, og hvordan præger håbet lidelsen?
Gem, hvor jeg er nået til04Guds løfter og Israel
Romerbrevet 9,1–11,36
Paulus sørger over sit eget folk og forsvarer samtidig Guds trofasthed. Han forbinder guddommelig barmhjertighed, menneskets svar og et håb, der rækker ud over den nuværende vantro. Kristne tolker udvælgelsen og den frelse, der er lovet Israel, forskelligt. Billedet af oliventræet advarer direkte hedningekristne mod at føle sig overlegne; dette afsnit må aldrig bruges til at retfærdiggøre fjendtlighed mod det jødiske folk.
Til eftertanke Hvad kræver billedet af oliventræet, at hedningekristne husker om det folk og de løfter, der bærer dem?
Gem, hvor jeg er nået til05Barmhjertighed i offentligt og privat liv
Romerbrevet 12,1–13,14
Gudstjenesten bliver til legemlig tjeneste, gæstfrihed, fjendekærlighed og ansvarlig færd som samfundsborger. Læs underordningen under øvrigheden sammen med afvisningen af hævn og pligten til at elske. Kristne diskuterer, hvor grænserne går under et uretfærdigt styre; kapitel 13 i Romerbrevet erklærer ikke enhver handling fra statsmagtens side for god og fritager ikke magthaverne for moralsk ansvar.
Til eftertanke Hvordan former kærligheden til næsten og afvisningen af hævn en ansvarlig deltagelse i samfundet?
Gem, hvor jeg er nået til06Tag imod hinanden uden foragt
Romerbrevet 14,1–15,13
Stridigheder om mad og helligdage sætter på prøve, om de troende vil tage imod dem, hvis samvittighed er anderledes. Paulus beder de stærke om at begrænse deres frihed af hensyn til næstens bedste og gør Kristi selvhengivelse til forbilledet. Det handler om skikke, der er strid om, ikke om lov til at se bort fra ethvert etisk bud.
Til eftertanke Hvor skelner Paulus mellem at tage hensyn til næsten for den andens skyld og blot at holde fast på sine egne rettigheder?
Gem, hvor jeg er nået til07Et evangelium, som mange bærer videre
Romerbrevet 15,14–16,27
Indsamlingen, planerne om at rejse til Spanien, anbefalingen af Føbe og hilsenerne viser teologien tage form af samarbejde. Kvinder og mænd optræder som velyndere, medarbejdere og lidelsesfæller. Detaljerne i nogle af rollerne, også beskrivelsen af Junia, er omdiskuterede; deres tilstedeværelse og ærede tjeneste skal fortsat stå tydeligt frem.
Til eftertanke Hvilke menneskers bidrag kunne du have overset, hvis du var stoppet før rejseplanerne og hilsenerne?
Gem, hvor jeg er nået til1. Evangeliet og vores fælles nød
Romerbrevet 1,1–3,20
Paulus forkynder evangeliet og konfronterer afgudsdyrkelse, forvrænget begær, fordømmelsessyge og hykleri. Læs videre fra kapitel 1 ind i kapitel 2: den, der anklager andre, går ikke selv fri. Den klassiske kristne lære om seksualitet læser 1,26–27 som en afvisning af seksuelle forhold mellem personer af samme køn; den bredere argumentation afslører, at alle har brug for barmhjertighed, og forbyder foragt.
Til eftertanke Hvordan leder Paulus læseren bort fra at dømme andre og hen imod at se på sit eget ansvar over for Gud?
2. Nåde, tro og Abraham
Romerbrevet 3,21–4,25
Guds frelsende handling i Kristus udelukker enhver selvros. Abraham viser troen før omskærelsen og åbner dermed drøftelsen for både jødekristne og hedningekristne. Retfærdiggørelsen handler om at blive bragt i det rette forhold til Gud; de kristne traditioner er uenige om, præcis hvordan den forholder sig til den indre fornyelse, men er enige om, at frelsen afhænger af Guds nåde og ikke af selvtilstrækkelighed.
Til eftertanke Hvorfor har Abrahams historie betydning for, hvem der kan høre til, og hvilken form for selvros udelukker Paulus?
3. Forsoning og liv i Ånden
Romerbrevet 5,1–8,39
Freden med Gud fører videre til sammenligningen mellem Adam og Kristus, deltagelsen i Kristus gennem dåben, kampen mod synden og Åndens livgivende værk. Paulus' behandling af loven gør hverken det onde godt eller helligheden valgfri. Barnekåret og håbet om opstandelsen sætter lidelsen ind i en større ramme; Åndens hjælp er ikke et løfte om et let liv.
Til eftertanke Hvad ændrer sig fra slaveriet under synden til livet i Ånden, og hvordan præger håbet lidelsen?
4. Guds løfter og Israel
Romerbrevet 9,1–11,36
Paulus sørger over sit eget folk og forsvarer samtidig Guds trofasthed. Han forbinder guddommelig barmhjertighed, menneskets svar og et håb, der rækker ud over den nuværende vantro. Kristne tolker udvælgelsen og den frelse, der er lovet Israel, forskelligt. Billedet af oliventræet advarer direkte hedningekristne mod at føle sig overlegne; dette afsnit må aldrig bruges til at retfærdiggøre fjendtlighed mod det jødiske folk.
Til eftertanke Hvad kræver billedet af oliventræet, at hedningekristne husker om det folk og de løfter, der bærer dem?
5. Barmhjertighed i offentligt og privat liv
Romerbrevet 12,1–13,14
Gudstjenesten bliver til legemlig tjeneste, gæstfrihed, fjendekærlighed og ansvarlig færd som samfundsborger. Læs underordningen under øvrigheden sammen med afvisningen af hævn og pligten til at elske. Kristne diskuterer, hvor grænserne går under et uretfærdigt styre; kapitel 13 i Romerbrevet erklærer ikke enhver handling fra statsmagtens side for god og fritager ikke magthaverne for moralsk ansvar.
Til eftertanke Hvordan former kærligheden til næsten og afvisningen af hævn en ansvarlig deltagelse i samfundet?
6. Tag imod hinanden uden foragt
Romerbrevet 14,1–15,13
Stridigheder om mad og helligdage sætter på prøve, om de troende vil tage imod dem, hvis samvittighed er anderledes. Paulus beder de stærke om at begrænse deres frihed af hensyn til næstens bedste og gør Kristi selvhengivelse til forbilledet. Det handler om skikke, der er strid om, ikke om lov til at se bort fra ethvert etisk bud.
Til eftertanke Hvor skelner Paulus mellem at tage hensyn til næsten for den andens skyld og blot at holde fast på sine egne rettigheder?
7. Et evangelium, som mange bærer videre
Romerbrevet 15,14–16,27
Indsamlingen, planerne om at rejse til Spanien, anbefalingen af Føbe og hilsenerne viser teologien tage form af samarbejde. Kvinder og mænd optræder som velyndere, medarbejdere og lidelsesfæller. Detaljerne i nogle af rollerne, også beskrivelsen af Junia, er omdiskuterede; deres tilstedeværelse og ærede tjeneste skal fortsat stå tydeligt frem.
Til eftertanke Hvilke menneskers bidrag kunne du have overset, hvis du var stoppet før rejseplanerne og hilsenerne?
Kilder
Romerbrevet 1,1–3,20 · Romerbrevet 3,21–4,25 · Romerbrevet 5,1–8,39 · Romerbrevet 9,1–11,36 · Romerbrevet 12,1–13,14 · Romerbrevet 14,1–15,13 · Romerbrevet 15,14–16,27
- Romans
Romans; primary biblical text. Reading references only; no Bible text is reproduced in this resource.
- An Introduction to the New Testament
Raymond E. Brown, An Introduction to the New Testament (Doubleday, 1997), chapter 24. Background and scholarly discussion; not an endorsement of every interpretation in this study.
Udforsk videre
Mød Kristus gennem Skriften, historien og eftertænksom læring.
Gå ind i fortællingen