Andet Timotheusbrev

Anledning og argument

Et fængselsbrev, der traditionelt regnes for det sidste, og som viser afsenderen nær livets afslutning.

Andet Timotheusbrev er udformet som en dybt personlig appel fra en fange til hans elskede medarbejder. Brevet minder om den tro, som Timotheus' bedstemor Lois og mor Eunike havde, tilskynder ham til at lade sin nådegave blusse op igen og beder ham om hverken at skamme sig over evangeliet eller over Paulus' lænker. Mod er her ikke et spørgsmål om temperament: det er villigheden til at udholde lidelse og samtidig vogte over det, der er overdraget ham gennem et netværk af lærere og vidner.

Brevet møder svigtet med konkrete veje til kontinuitet. Timotheus skal give det, han har hørt, videre til troværdige mennesker, der kan undervise andre, omgås sandhedens ord med omhu, stræbe efter retfærdighed i fællesskab med andre og stå fast i de hellige skrifter, han har kendt fra barndommen. Billeder af soldaten, atleten, bonden, arbejderen, karret og tjeneren gør udholdenheden konkret uden at reducere tjenesten til én enkelt model for autoritet.

Guiden placerer Andet Timotheusbrev ved siden af rejsekronologien, fordi brevets navne, planer, konflikter og hilsener hører hjemme i et levende netværk. Nøgleverset, Andet Timotheusbrev 4,7, læses som en del af denne større bevægelse i stedet for at blive fremstillet som et løsrevet slogan.

Kronologi og tekstvidne

Det sidste pålæg står side om side med umiskendelige tegn på dødelighed. Brevets fængslede afsender siger, at hans bortgang er nær, beder Timotheus om at komme før vinteren, beder om kappen, der blev efterladt i Troas, samt bøgerne og pergamenterne, og nævner medarbejdere, der har forladt ham, er rejst, er blevet tilbage, eller som skal bringes med. Udsagnet om at have gennemført løbet udspringer af ensomhed og et første forsvar, hvor ingen stod ved afsenderens side, men brevet siger, at Herren styrkede ham.

Rom nævnes i forbindelse med, at Onesiforos ledte efter Paulus, og lænkerne beskrives som hårdere end husarresten i slutningen af Apostlenes Gerninger. Den traditionelle kronologi placerer derfor brevet i et sidste fangenskab i Rom omkring år 64–67. Forfatterskabet er fortsat omstridt ligesom for de andre pastoralbreve, men de personlige oplysninger får nogle forskere til at overveje, om ægte paulinske erindringer eller fragmenter er bevaret i brevets nuværende form.

Codex Sinaiticus er det tekstvidne, der er afbildet for dette brev. Det dateres til ca. år 350 og er knyttet til British Library i London. Brevets tekst ses på billedet. Billedet dokumenterer, at teksten er overleveret i denne håndskriftstradition; det beviser ikke den foreslåede datering eller det foreslåede affattelsessted.

Forfatterskab og datering

Andet Timotheusbrev hører til det traditionelle paulinske brevkorpus og fremstiller sig som et sidste brev fra fængslet. Forfatterskabet er fortsat omstridt ligesom for de andre pastoralbreve, men nogle forskere mener, at brevets personlige stof bevarer ægte paulinske erindringer eller fragmenter.