Hvorfor er Kristus nok for fællesskabets tro og vækst?
Kolossenserbrevet samler sig om, at Jesus Kristus har forrangen i skabelsen, i forsoningen og i kirken. Brevets advarsler går imod lære og praksis, der lover åndelig fylde uden om ham. Deltagelsen i Kristi død og opstandelse ordner hverdagslivet på ny: tale, tilgivelse, gudstjeneste, relationerne i husstanden og bøn. Studiet følger den bevægelse uden at lade, som om vi har en fuldstændig beskrivelse af den lære, brevet bekæmper.
Kolossenserbrevet 1,1–23 · Kolossenserbrevet 1,24–2,7 · Kolossenserbrevet 2,8–23 · Kolossenserbrevet 3,1–17 · Kolossenserbrevet 3,18–4,18
Læs brevet i dets sammenhæng
Brevet nævner Paulus og Timotheus, omtaler fangenskab og forbinder modtagerne med Epafras. Rom er det traditionelle sted; Efesos og Cæsarea er også blevet foreslået, og forskere diskuterer, om Paulus selv har skrevet brevet. Teksten giver fingerpeg om det pres, menigheden stod over for, men navngiver ikke et fuldt udviklet religiøst system. Undgå at sætte en senere bevægelses navn på modstanderne, som om den identifikation var en fastslået kendsgerning.
Kolossenserbrevet 1,1–8 · Kolossenserbrevet 4,7–18
Følg tankegangen
Taknemmelighed og forbøn fører videre til en vidtfavnende fremstilling af Kristus og forsoningen. Advarselsafsnittet fører de troende tilbage til deres fylde i Kristus; det etiske afsnit beder dem aflægge ødelæggende vaner og iføre sig medfølelse. Formaningerne til husstanden taler inden for antikkens ulige strukturer. Kravet om, at herrer skal handle retfærdigt, gør ikke slaveriet til en retfærdig institution. De afsluttende hilsener viser det bredere netværk, der støtter undervisningen.
Kolossenserbrevet 1,15–2,23 · Kolossenserbrevet 3,1–4,6
Kilder: Colossians
Studiesamlinger
01Kristus og hele skabelsen
Kolossenserbrevet 1,1–23
Forbønnen om vækst fører videre til fremstillingen af Kristi forhold til skabelsen og kirken. Ordet »førstefødt« udtrykker hans forrang og overhøjhed i et afsnit, der tilskriver ham skabelsen; den klassiske kristendom læser ham ikke som blot ét skabt væsen blandt andre. Forsoningen fører hen imod et helligt og standhaftigt liv.
Til eftertanke Hvordan præger omfanget af Kristi værk fællesskabets tillid og ansvar?
Gem, hvor jeg er nået til02En tjeneste, der fører mennesker til modenhed
Kolossenserbrevet 1,24–2,7
Lidelse, forkyndelse, undervisning og bøn tjener målet: modenhed i Kristus. Udsagnet om at fuldende Kristi trængsler handler om tjenerens del i lidelsen; det erklærer ikke Kristi forsonende død for utilstrækkelig. Fællesskabet opmuntres til at blive ved med at være rodfæstet i den Kristus, det har taget imod.
Til eftertanke Hvad ville en undervisning, der sigter mod modenhed, søge ud over en slående oplevelse eller imponerende viden?
Gem, hvor jeg er nået til03Søg ikke fylden andre steder
Kolossenserbrevet 2,8–23
Advarslen drøfter omskærelse, dåb, forskrifter, fester, asketiske øvelser og påstande, der har med engle at gøre. Disse detaljer giver ikke et fuldstændigt portræt af modstanderne. Argumentationen peger de troende hen til Kristus i stedet for til en åndelig status, der opnås gennem påtvungne regler og skikke. Kristne er uenige om, præcis hvordan dåben virker, men anerkender dens forbindelse her med Kristi død og opstandelse.
Til eftertanke Hvilke former for praksis behandles som nødvendige for fylden, og hvordan svarer brevet på den påstand?
Gem, hvor jeg er nået til04Ifør dig det fornyede livs kendetegn
Kolossenserbrevet 3,1–17
At rette sindet mod det, der er oventil, giver konkret forandring på jorden. Ødelæggende begær, vrede og bedrag viger for medfølelse, tilgivelse, kærlighed, taknemmelighed og gudstjeneste. Den nye identitet går på tværs af nedarvede statusgrænser. Tilgivelse hører sammen med sandhed og ansvarlig omsorg og er ikke et krav om, at nogen skal blive ved med at være udsat for skade.
Til eftertanke Hvilken modsætning mellem gamle og nye vaner kunne forme en konkret handling til forsoning?
Gem, hvor jeg er nået til05Husstande, bøn og medarbejdere
Kolossenserbrevet 3,18–4,18
Formaningerne til husstanden og befalingerne til herrerne står inden for en ulige antik samfundsorden. Anvisningerne bør ikke omtolkes som en godkendelse af slaveri eller tvang. Bøn og venlig tale rækker ud over husstanden, mens de navngivne sendebud og hilsenerne viser et netværk af gensidig omsorg, der bærer brevets budskab.
Til eftertanke Hvordan gør de afsluttende navne og praktiske anvisninger en undervisning med Kristus i centrum synlig i almindelige relationer?
Gem, hvor jeg er nået til1. Kristus og hele skabelsen
Kolossenserbrevet 1,1–23
Forbønnen om vækst fører videre til fremstillingen af Kristi forhold til skabelsen og kirken. Ordet »førstefødt« udtrykker hans forrang og overhøjhed i et afsnit, der tilskriver ham skabelsen; den klassiske kristendom læser ham ikke som blot ét skabt væsen blandt andre. Forsoningen fører hen imod et helligt og standhaftigt liv.
Til eftertanke Hvordan præger omfanget af Kristi værk fællesskabets tillid og ansvar?
2. En tjeneste, der fører mennesker til modenhed
Kolossenserbrevet 1,24–2,7
Lidelse, forkyndelse, undervisning og bøn tjener målet: modenhed i Kristus. Udsagnet om at fuldende Kristi trængsler handler om tjenerens del i lidelsen; det erklærer ikke Kristi forsonende død for utilstrækkelig. Fællesskabet opmuntres til at blive ved med at være rodfæstet i den Kristus, det har taget imod.
Til eftertanke Hvad ville en undervisning, der sigter mod modenhed, søge ud over en slående oplevelse eller imponerende viden?
3. Søg ikke fylden andre steder
Kolossenserbrevet 2,8–23
Advarslen drøfter omskærelse, dåb, forskrifter, fester, asketiske øvelser og påstande, der har med engle at gøre. Disse detaljer giver ikke et fuldstændigt portræt af modstanderne. Argumentationen peger de troende hen til Kristus i stedet for til en åndelig status, der opnås gennem påtvungne regler og skikke. Kristne er uenige om, præcis hvordan dåben virker, men anerkender dens forbindelse her med Kristi død og opstandelse.
Til eftertanke Hvilke former for praksis behandles som nødvendige for fylden, og hvordan svarer brevet på den påstand?
4. Ifør dig det fornyede livs kendetegn
Kolossenserbrevet 3,1–17
At rette sindet mod det, der er oventil, giver konkret forandring på jorden. Ødelæggende begær, vrede og bedrag viger for medfølelse, tilgivelse, kærlighed, taknemmelighed og gudstjeneste. Den nye identitet går på tværs af nedarvede statusgrænser. Tilgivelse hører sammen med sandhed og ansvarlig omsorg og er ikke et krav om, at nogen skal blive ved med at være udsat for skade.
Til eftertanke Hvilken modsætning mellem gamle og nye vaner kunne forme en konkret handling til forsoning?
5. Husstande, bøn og medarbejdere
Kolossenserbrevet 3,18–4,18
Formaningerne til husstanden og befalingerne til herrerne står inden for en ulige antik samfundsorden. Anvisningerne bør ikke omtolkes som en godkendelse af slaveri eller tvang. Bøn og venlig tale rækker ud over husstanden, mens de navngivne sendebud og hilsenerne viser et netværk af gensidig omsorg, der bærer brevets budskab.
Til eftertanke Hvordan gør de afsluttende navne og praktiske anvisninger en undervisning med Kristus i centrum synlig i almindelige relationer?
Kilder
Kolossenserbrevet 1,1–23 · Kolossenserbrevet 1,24–2,7 · Kolossenserbrevet 2,8–23 · Kolossenserbrevet 3,1–17 · Kolossenserbrevet 3,18–4,18
- Colossians
Colossians; primary biblical text. Reading references only; no Bible text is reproduced in this resource.
- An Introduction to the New Testament
Raymond E. Brown, An Introduction to the New Testament (Doubleday, 1997), chapter 27. Background and scholarly discussion; not an endorsement of every interpretation in this study.
Udforsk videre
Mød Kristus gennem Skriften, historien og eftertænksom læring.
Gå ind i fortællingen