--- title: "Efesos som Artemis' tempelvogter: mønter, indskrifter og spørgsmålet om miniaturehelligdommene" canonical: "https://paulineletters.com/da/explore/evidence/ephesus-artemis-neokoros" published: "2026-10-23" updated: "2026-10-23" language: "da" license: "https://paulineletters.com/da/explore/license" source: "Paulusbrevene · Pauline Letters" --- # Efesos som Artemis' tempelvogter: mønter, indskrifter og spørgsmålet om miniaturehelligdommene **Hvad viser dette kildemateriale om Apostlenes Gerninger og Paulus' breve?** Apostlenes Gerninger 19,35 er den tidligste klare tekst, der giver Efesos titlen tempelvogter for Artemis. Mønter fra 65/6 e.Kr. kalder efeserne neokoroi uden at nævne templet; indskrifter tilføjer først »for Artemis« fra omkring 200 e.Kr. Indskrifter fra 104 e.Kr. og fra romersk tid bevidner tempelembedsmænd, sølvsmede og sølvbilleder af Artemis. De kilder, der er gennemgået her, påviser ingen miniaturehelligdom for Artemis i sølv, til forskel fra statuetter. - **Datering:** ca. 334 f.Kr. til 244 e.Kr. (en gruppe kilder): neokoros for Artemis som personligt embede ca. 334 f.Kr. (IPriene 231); mønter fra Neros tid 65/6 e.Kr.; Salutaris' stiftelse 104 e.Kr.; »neokoros for Artemis« som bytitel i indskrifter fra 200/210 til 244 e.Kr. - **Hvor det er i dag:** Stedet for Efesos og Artemistemplet (Selçuk, Türkiye); IPriene 231 blev fundet i Priene. Salutaris- og neopoioi-indskrifterne blev udgivet fra sten i British Museum som GIBM 481 og 578; den nuværende placering er ikke kontrolleret mod en registrering i BM. RPC registrerer det eneste kendte eksemplar af RPC I 2628 i British Museum; eksemplarer af 2626-2627 findes i flere samlinger. - **Grad af sikkerhed:** Middel til høj - **Hvordan udsagnet støttes:** Diskuteret - **Kataloghenvisninger:** RPC I 2626; RPC I 2627; RPC I 2628; IPriene 231 (= IK Priene 150); IEph 27B (= GIBM 481); IEph 27E; IEph 300 (= CIG 2972); IEph 1578A (= GIBM 578; SEG 36, 1028); IEph 2040; IEph 2212; IEph 4336 - **Vedrører:** Apostlenes Gerninger 19,23–41; Apostlenes Gerninger 19,24; Apostlenes Gerninger 19,27; Apostlenes Gerninger 19,35 ## Hvad det fastslår Bronzemønter præget i Efesos i 65/6 e.Kr. kalder efeserne neokoroi: RPC I 2626-2627, der nævner statholderen Aviola og embedsmanden Aichmokles, mens 2628 henføres til samme udmøntning ud fra type og stil. Byen brugte titlen omkring et årti efter Paulus' ophold, før dens første sikkert bevidnede kejserlige neokorat (det flaviske tempel, dateret af Friesen til 89/90 e.Kr.). Omskrifterne nævner ikke templet. Neokoros var et anerkendt embede ved Artemistemplet længe før Paulus. En indskrift fundet i Priene, ca. 334 f.Kr., hædrer Megabyxos, søn af Megabyxos (det første navn er rekonstrueret), som neokoros for Artemis i Efesos (IPriene 231). Fra omkring 200 e.Kr. kalder indskrifter fra Efesos byen neokoros for Artemis ved siden af dens kejserlige neokorater: IEph 2040 (reparation af teatret, 200/210 e.Kr.), IEph 300 (214/217 e.Kr.; tre gange neokoros, to gange for kejserne, én gang for Artemis) og IEph 4336 (244 e.Kr.), som også nævner folkets skriver og to neopoioi. IEph 2040 kan være en smule ældre end bevillingen under Caracalla, som Witetschek behandler som officiel. I 104 e.Kr. indviede Salutaris' stiftelse (IEph 27) et guldbillede af Artemis og flere sølvbilleder (det samlede antal er rekonstrueret). Et rådsdekret lod dem bære fra forhallen i Artemistemplet til forsamlinger og lege, ledsaget af neopoioi (tempelembedsmænd). En udateret grav fra romersk tid (IEph 2212) tilhører en sølvsmed, der også var neopoios, og som blev passet af sølvsmedenes synedrion. Pausanias, der skrev i 2. århundrede e.Kr., siger, at alle byer dyrker Artemis fra Efesos, og at enkeltpersoner ærer hende over alle guder (4.31.8). Denne senere parallel til påstanden om hendes verdensomspændende dyrkelse i Apostlenes Gerninger 19,27 bevidner hendes ry på hans tid, ikke i 50'erne. ## Hvad det ikke fastslår Det viser ikke, at Demetrios, opløbet i teatret eller byskriverens tale fandt sted, som Apostlenes Gerninger 19,23–41 fortæller. Det viser, at de bymæssige og religiøse rammer er sandsynlige. Det bevidner ikke miniaturehelligdomme for Artemis i sølv. Salutaris' sølvgenstande er statuetter. I 1890 kendte Hicks ingen metalhelligdomme for Artemis fra Efesos, og de kilder, der er gennemgået her, tilføjer ingen. Genstande af ædelmetal overlever sjældent, så denne tavshed er et svagt vidnesbyrd. Det beviser ikke, at »neokoros for Artemis« var en formel bytitel i 50'erne. Mønterne fra Neros tid nævner ikke templet, og formuleringer, der nævner Artemis, forekommer først i indskrifter fra omkring 200 e.Kr. IEph 1578A nævner en Demetrios i sin beskadigede dateringsformel, hvis embede er tabt, og Demetrios, søn af Menophilos, som den første neopoios på listen; de kan være én og samme mand eller ikke. Ingen af dem kan identificeres med sølvsmeden i Apostlenes Gerninger 19,24. ## Hvor fortolkerne er uenige Var »neokoros for Artemis« i brug på Paulus' tid? Keil (1919), med Friesens tilslutning, læste mønterne fra Neros tid som en henvisning til Artemis. Burrell og Kirbihler forbinder dem med et kejserligt tempel, der blev bevilget under Nero; Burrell betragter stadig Apostlenes Gerninger 19,35 som et udtryk for 50'erne, da han mener, at titlen ikke ville have passet til Efesos mellem dens kejserlige neokorat og begyndelsen af 3. århundrede. Witetschek finder mønterne i sig selv uafklarende, men læser Apostlenes Gerninger 19,35 som vidnesbyrd om, at efesere på Lukas' tid i slutningen af 1. århundrede kunne bruge titlen, hvilket igen gør Keils læsning af mønterne mere sandsynlig. Pervo har mistanke om en let anakronisme. Med hensyn til Demetrios' helligdomme foreslog Ramsay små helligdomme for gudinden i terrakotta, marmor og sølv; Hicks foretrak statuetter og identificerede Demetrios med en embedsmand blandt neopoioi; Rogers vurderer den identifikation som spekulativ. ## Andre læsninger Uformel titel allerede i brug (Apostlenes Gerninger passer til 50'erne). Efesos kaldte sig uformelt neokoros for Artemis før noget kejserligt tempel, og omskriften fra Neros tid fra 65/6 e.Kr. henviser til Artemis (Keil, med Friesens tilslutning; RPC's note til 2628 overvejer også et tempel for Artemis). Efter denne opfattelse passer byskriverens ord i Apostlenes Gerninger 19,35 til Paulus' tid, selv om Apostlenes Gerninger er den tidligste klare tekst, der giver byen denne titel knyttet til Artemis. Mønterne fra Neros tid henviser til et kejserligt tempel. Mønterne fra 65/6 e.Kr. afspejler et provinsielt kejsertempel, der blev bevilget under Nero og afbrudt efter hans død (Burrell, Kirbihler). De ville så intet sige om en titel knyttet til Artemis, og Apostlenes Gerninger 19,35 ville stå alene som vidnesbyrd fra 1. århundrede om den. Witetschek vurderer, at denne teori hviler mere på formodninger og huller i kilderne end på klare beviser. Lukas' egen tid eller anakronisme. Udtrykket afspejler, hvordan efeserne forstod deres by, da Apostlenes Gerninger blev skrevet i slutningen af 1. århundrede (Witetschek), eller det kan være en let anakronisme (Pervo). Under alle omstændigheder er det vidnesbyrd om Lukas' rammer snarere end en optegnelse af ord, der blev talt i 50'erne. Hvad var Demetrios' helligdomme?. De kan have været små helligdomme for gudinden, solgt til indvielse: billige af terrakotta, dyrere af marmor eller sølv (Ramsay). Hicks anså metalstatuetter som Salutaris-billederne for mere sandsynlige og identificerede Demetrios med den Demetrios, der nævnes i dateringsformlen i IEph 1578A, som han opfattede som formand for neopoioi. Rogers betragter den identifikation som spekulation. ## Litteratur og kilder - Pausanias, Description of Greece (W. H. S. Jones and H. A. Ormerod, 1918) — Paus. 4.31.8 - W. M. Ramsay, St. Paul the Traveller and the Roman Citizen — ch. XII §5, 'Demetrius the Silversmith' (p. 278 in the 1903 printing) --- Kanonisk: https://paulineletters.com/da/explore/evidence/ephesus-artemis-neokoros